10 tips til at planlægge den perfekte (billige) bryllupsrejse!
Kærlighed er en fantastisk størrelse. Og når to personer bliver gift, er det en oplevelse for livet. Den slags husker man for evigt, men desværre er det ofte en dyr fornøjelse. Vi har sat os for at gøre det en anelse lettere, og har derfor fundet 10 tips til at planlægge en billig bryllupsrejse.
1. Rejs i lavsæsonen
En af de hurtigste måder at spare penge på, er ved at rejse udenfor højsæsonen. Vær opmærksom på at forskellige destinationer har forskellige højsæsoner, så det er ofte muligt at finde et billigt sted, uanset, hvornår du bliver gift. Når i rejser udenfor højsæsonen vil i ofte også kunne få mere privatliv, idet i rejser udenfor skoleferier o. lign. Og bare rolig, der er masser af destinationer til rådighed året rundt. Nedenfor kan du se 5 forskellige eksempler på dyreste og billigste rejser, i 5 forskellige destinationer.
2. Brug et rejsebureau
Ofte kan man finde billigere rejser på egen hånd, end ved at bruge de store bureauer. Men det bliver tit uoverskueligt ved lige netop bryllupsrejser, da der er meget der skal gå op i en højere enhed. Derfor ender vi ofte med at træffe en dårlig beslutning, enten i form af desperation eller tidsnød, og det kan betyde at du får en dyrere pris på rejsen. Ved at overlade det til et bureau eller en rejsemægler, kan du få lagt en plan og holde dig til den.
Hvis du bruger en mægler eller et bureau, så sørg for at få et overslag på deres pris inden du går i gang. Der kan ofte være stor forskel på hvad folk tager for deres ydelser, så her kan du også spare en del penge.
3. Køb rejseforsikring
Hvis der går noget galt i forhold til din rejse, vil det altid være en god idé med en rejseforsikring. Når vi taler om bryllupsrejser, er der ofte tale om nogle lidt dyrere rejser, hvor man tit betaler for noget af den på forhånd. Sørg for at du er forsikret hvis noget går galt, så du ikke skal betale depositum flere gange. Ofte vil du kunne få dette til en relativt billig pris ved dit eget forsikringsselskab frem for hos rejseselskabet. Sørg for at du sammenligner priser og vilkår, så du får den rigtige forsikring til den rigtige pris.
4. Del rejsen op i flere bidder
Når man både har et dyrt bryllup at betale for, og en dyr bryllupsrejse der også skal betales, bliver det ofte en uoverskuelig udgift. Hvis man ikke har råd, er man nogle gange nødsaget til at gå på kompromis eller gør brug af muligheder som et passende forbrugslån til at afhjælpe situationen. Det kan ødelægge den mest vidunderlige ferie man nogensinde skal på. Derfor kan det være en idé at overveje en ”miniferie” efter brylluppet, og en større ferie senere. På denne måde får man tid til at spare op, men kommer stadig afsted på en rejse efter brylluppet. Læs mere om at ansøge om lån med en medansøger.
5. Bliv i landet
Danmark har overraskende mange lækre destinationer. Det vil altid være langt billigere at tage på ferie i éns hjemland, i stedet for at skulle flyve til den anden side af jorden. Så overvej om Danmark kan opfylde jeres behov, og husk at formålet med rejsen er at få lidt alenetid – ikke nødvendigvis at drikke kulørte drinks på stranden.
Udover at i sparer på transporten, slipper i også for at veksle til en anden valuta – noget som ofte er en væsentlig omkostning i forhold til ferien. Det gør det både billigere, og langt mere bekvemt.
6. Brug den lokale kultur
Hvis du vælger at gå udenlands, vil der ofte være mange penge at spare ved at gøre brug af den lokale kultur. En restaurant for de lokale er typisk billigere end i et turistpræget område. Gratis salsa-aftener på den lokale bar er en oplevelse man vil huske, og ofte er det billigere end en guidet tur i byen. Tænk lokalt, og spar penge – og bliv rig på oplevelser samtidig.
7. Sig du er på bryllupsrejse
Det her punkt er måske lidt plat. Men ofte vil hoteller, restauranter og andre beværtninger give dig gratis ting eller rabatter, hvis du siger du er på bryllupsrejse. Det er ikke unormalt at hotellet disker op med gratis champagne til nygifte, eller du får en gratis dessert på restauranten. Så sørg for at fortælle ALLE hvorfor i er der.
8. Lav et skema for rejsen
Ved at bruge et skema, ved i præcis hvad i skal foretage jer, og hvor i skal gøre det. På denne måde sikrer i at i ikke går glip af noget. Derudover sikrer det også at i ikke mangler penge midt på rejsen, da i allerede har fået budgetteret det hele. Det giver jer også mulighed for at finde flere forskellige tilbud på den samme ting. Eksempelvis kan en romantisk bådtur svinge meget i pris. Så ved at sammenligne flere steder før i tager afsted, kan i ofte spare mange penge alt i alt.
Hvis i kontakter de forskellige steder i vil besøge på forhånd, og laver en reservation eller lægger et depositum, kan i ofte også få nogle bedre priser end hvis i går ind ”fra gaden”.
9. Hold øje med ”skjulte” omkostninger
Der er ikke noget værre end at skulle tage sig af skjulte omkostninger PÅ ferien. Det kan være alt fra turistskatter til påkrævet rengøring, og ved mange gebyrer begynder det hurtigt at løbe op. Så sørg for at læse tilbuddene grundigt igennem, så i ved at jeres budget holder. I en periode kan det også være en løsning at optage en kassekredit, der hjælper med at dække uventede udgifter.
10. Tjek op på brugeranmeldelser
Ofte kan der være skjulte ”perler” til spotpriser. Det kan være at værelse 84 har en fantastisk udsigt over solnedgangen på stranden, som bryllupssuiten ikke har. Det kan også være at der findes en helt fantastisk restaurant, perfekt til nygifte par – som kun de lokale kender. Ved at tjekke op på brugeranmeldelser – eksempelvis fra tripadvisor – bliver du klædt bedre på til at finde de bedste ting du skal tage dig til på ferien.
Forhåbentlig kan du nu lettere få lagt et budget for din rejse, og samtidig spare nogle penge. Uanset hvad, så husk frem for alt at det vigtigste på rejsen er jer to. Vi ønsker jer en god tur og håber i får en uforglemmelig bryllupsrejse.