Sådan finansierer du dit nye hjem

14. oktober 2019

Et nyt hjem er, for mange mennesker, den største investering i deres liv. Derfor er det vigtigt at tænke sig godt om, før man beslutter sig for både hvilket hjem man vil have – og hvordan det skal finansieres

Et boliglån er samtidig én af de mest komplekse finansieringer almindelige mennesker kommer til at stifte bekendtskab med. Oftest består finansieringen af tre dele, hvilket betyder at det kan være svært at overskue hvad det i alt kommer til at koste. I det følgende vil vi forsøge at afdække nogle af de vigtigste ting at overveje før, under og efter din investering.

finansiering af bolig - nøgle og lille modelhus

Hvordan finansieres en bolig?

Grundlæggende finansieres en bolig normalt via tre forskellige enheder; et realkreditlån, et banklån og en egenbetaling.

Egenbetalingen er ret simpel, og er de penge du selv bringer til bordet. Afhængig af tiderne (og forholdet til din bank), skal du forvente at betale ca. 5 % af boligens værdi her. Banklånet er et særligt boliglån du får stiftet via din bank, der har mere attraktive rentevilkår end andre typer af lån. Dette vil typisk udgøre 15 %.

De sidste 80% låner du hos et realkreditinstitut, i form af et realkreditlån. Disse fås i adskillige afskygninger, hvor de fås med både fast og variabel rente.

Hvad skal jeg vide før jeg låner til bolig?

Det absolut vigtigste sted at starte, er ved at vurdere, om du overhovedet skal købe en bolig. Mange vælger at købe en bolig, fordi de tror, at det altid er billigere end at bo til leje. Det er i mange tilfælde korrekt, men det afhænger i høj grad af hvor lang tid du har tænkt dig at beholde boligen. Ifølge Nordea Kredit skal du bo i en ejerbolig i mindst 5 år, før det kan betale sig. Deres eksempel er udregnet ved en familie på fire personer, hvor de månedlige omkostninger ved en ejerbolig vil være på mellem 11.000 kr. – 14.000 kr. om måneden. Til sammenligning vil det koste 15.395 kr. at leje en tilsvarende bolig.

Umiddelbart ser det langt billigere ud at eje boligen, men man skal huske at det nemt kan koste 100.000 kr. at sælge en ejendom. Ofte er det også ofte dyrt at skulle købe boligen til at starte med, og her skal man regne med ca. 4-8 % af købsprisen. I det ovenstående eksempel kan vi regne med en boligpris på ca. 4.000.000 kroner, og regnestykket kommer til at se således ud:

  • Køb af bolig = 6 % af 4.000.000 = 240.000
  • Salg af bolig = 100.000
  • Månedlig omkostning = 12.500
  • Pris i alt v. salg efter 5 år = 1.090.000

Udgift til lejebolig i fem år = 923.700

Som du kan se i regnestykket her, vil det altså være en underskudsforretning hvis du sælger huset før du har boet der i 5 år. For manges vedkommende er dette ikke et problem. Men for nogle kan det blive problematisk hvis deres økonomi ændrer sig i løbet af perioden, eller man eksempelvis er nødt til at flytte på grund af arbejde.

Hvordan finder jeg den bedste finansiering?

Finansiering af en ny bolig er en kompleks størrelse, hvor det er nemt at komme til at føle sig alene. I denne situation er det dig der skal holde hovedet koldt til mødet med banken, realkreditinstituttet og lignende, vel at mærke imens alle parter gerne vil have dig som kunde.

Det er en god idé at sørge for at sammenligne lån fra flere realkreditinstitutter – og fra flere forskellige banker. Nogle kan give fordele i form af en mindre udbetaling, lavere rente eller lignende. Dette kan du for det meste klare online – og ofte på bankerne og realkreditinstitutternes egne hjemmesider.

For at få et bedre overblik kan du også bruge online låneberegnere, der samler tallene for dig, og serverer det i en overskuelig oversigt. Hvis ikke dette er nok, kan du med fordel benytte dig af en uvildig økonomisk rådgiver, der ikke har tilknytning til nogle særlige banker eller realkreditinstitutter. De tager sig typisk betalt for deres tid, men det kan i mange tilfælde være det hele værd.

Fast eller variabel rente?

På dit realkreditlån vil du typisk kunne vælge mellem fastforrentet eller variabelt lån. Det er svært at spå om fremtiden, så det er ofte umuligt at komme med en 100 % sikker anbefaling på de billigste lån. Det man dog kan sige, er hvilket lån der passer bedst til dig som person.

De fastforrentede lån er til dem der ikke tør løbe risikoen ved en stigende rente. Her ved du præcis hvor meget du skal betale for din bolig, fra start til slut. Fordelen her er naturligvis, at du ikke kan komme til at betale mere end det du har budgetteret med.

Omvendt kan disse lån ende med at blive en del dyrere end de variable renter, da du vil gå glip af en potentiel besparelse hvis renten falder. Naturligvis kan det også gå den anden vej, og ende med at blive væsentligt dyrere. En god tommelfingerregel her er, at se på hvordan markedet har klaret sig det sidste stykke tid – og herefter tænke langsigtet. Hvis renten har været rekordlav i lang tid (som eksempelvis de tider vi er i nu), er der stor sandsynlighed for at renten vil stige i løbet af dit låns lange løbetid.

Mange økonomer henviser dog til, at lige netop grundet lånets lange løbetid, vil eventuelle udsving som oftest udligne hinanden, hvorfor der ikke vil være den store forskel på hverken fast eller variabel rente. Uanset hvem man lytter til, skal man huske på at ingen kan spå om fremtiden. Derfor handler det om at vælge det lån du føler dig mest tryg ved. Hvis du eksempelvis har fundet drømmehuset til langt under budget, er der måske plads i økonomien til at tage chancen. Har du strukket dig en anelse for at få finansieret dit hus, er det en god idé at låse det fast. Så bliver det ikke dyrere for dig.

Vi håber du er blevet en smule klogere på hvad du skal låne, hvor du skal låne – og om du i det hele taget skal låne. Og husk at tage det med ro hvis du ikke er sikker på dit køb – det skal trods alt holde i minimum fem år.

Vores mål hos Crediteus er at give en service, der er nem at bruge, og som gør det muligt for danske forbrugere at finde det billigste låneprodukt, der passer til deres behov.

Du forpligter dig ikke til noget ved at sende en ansøgning – hvis du ikke kan lide de lånetilbud, som du modtager, kan du afvise dem alle.