Derfor er det dyrt at have mere end ét lån

Det er ikke unormalt at have mere end ét lån i sit navn. Eksempelvis er der ikke noget i vejen med at have et huslån og et billån på samme tid. Men selv hvis vi taler om de ”dyrere” forbrugslån, er det stadig meget normalt at have flere. Det kan dog ofte vise sig at være en særdeles dyr fornøjelse, idet prisen på gebyrerne løber op.

Udover at man nærmest altid betaler et stiftelsesgebyr ved optagelse af et lån, er der ofte også flere gebyrer. Det kan være i form af administrationsgebyrer, betalingsgebyrer og lignende. Og har man et forbrugslån med en lang løbetid, kan det blive til mange gebyrer i årenes løb.

Hvorfor optager man mere end ét lån?

Det er umuligt at komme med et generelt svar på hvorfor man optager mere end ét lån. Ofte skyldes det dog dårlig planlægning. Eksempelvis sker det ofte ved at man optager et lån for at betale for ferien. Her finder man senere ud af at bilen skal på værksted. Måske bliver man endda senere overrasket over at den gamle vaskemaskine går i stykker.

Der kan således være mange grunde til at optage små forbrugslån – og det er nemt at optage dem på nettet. Dog skal man passe på, idet du hurtigt kommer til at betale mange penge for gebyrer og omkostninger. De månedlige betalinger kan virke harmløse, og ”man kan sagtens lige lægge 300 mere til side”. For mange er det heller ikke et problem, men mange er samtidig ikke klar over hvad det egentlig kommer til at koste.

Derfor vil vi i denne artikel komme nærmere ind på hvor dyrt det kan være at have flere lån. Samtidig vil vi give et par gode råd til hvordan du får nedbragt din gæld hurtigere.

Hvad koster det at optage flere lån?

Vi har taget udgangspunkt i at man har optaget tre forskellige forbrugslån. Lånudbyderne er tilfældigt udvalgte, ud fra hvor vi kunne finde mest information om gebyrerne.

På billedet vil du kunne se, at man hurtigt kommer til at betale adskillige tusinder af kroner for sit lån.

I diagrammet har vi ikke taget højde for de forskellige renter, og hvad dette koster dig. Der er således kun tale om administrationsgebyrer af forskellig art. Det der er værd at bemærke er, at dette er penge du absolut ikke får noget for. Tværtimod betyder det at du skal bruge længere tid på at tilbagebetale din gæld. Nogle lånudbydere vælger at opkræve gebyrerne på forhånd, og derved lægge det oveni hovedstolen. På denne måde kan du altså afdrage i månedsvis, før du overhovedet er begyndt at afdrage på selve lånet.

Men hvad gør jeg så?

Hvis man vil undgå at betale for mange renter på sit forbrugslån, er der en række tips man kan tage til sig. Nogle af dem er mere oplagte end andre, og det er ikke alle situationer hvor alle tips kan bruges.

Tænk langsigtet, når du låner penge

Som vi gennemgik ovenfor, er én af de hyppigste årsager til de mange forskellige forbrugslån dårlig planlægning. Hvis du på forhånd ved, at du kan komme til at få brug for penge indenfor en overskuelig fremtid, kan det være en god idé at låne lidt ekstra. Du vil ganske givet komme til at betale mere i renter, men du slipper for at optage et nyt lån. Derved har du sparet én af de største poster, nemlig oprettelsesgebyret. Det er dog ikke alle der har disciplinen til dette. Hvis du er én af de mange der får knopper af at have penge på kontoen, er dette råd bestemt ikke for dig. Det vil ikke løse dit problem, men vil snarere betyde at du kommer til at optage større lån end du har brug for. Dette vil i sidste ende resultere i højere renter – og derved en højere tilbagebetaling.

Læg et budget hver gang du overvejer at optage et lån

Det kan virke fjollet at lave et budget for at optage et lån du skal afdrage 500 kroner på. Pointen er ikke at du skal se om du har råd til at tilbagebetale lånet. Pointen er snarere, at du skal blive mere bevidst om din økonomi. Hvis du lægger et budget hver gang du skal optage et lån, tvinger du dig selv til at se din økonomi i øjnene. Det kan ofte være med til at du helt lader være med at optage lånet, og i stedet sparer pengene op.

Overvej at samle dine lån ét sted

Hvis du i forvejen har optaget lån, så er der et godt værktøj til at få et bedre overblik. En omlægning af dine lån kan være med til at give dig mere luft i økonomien, samtidig med at du ofte vil kunne spare penge. Udover at du sparer penge på gebyrerne, vil du ofte kunne få bedre renter med et samlelån. På Crediteus finder du mange gode låneberegnere, hvor du hurtigt kan sammenligne forskellige samlelån. Herved er du sikker på at du får så billig en afvikling af din gæld som muligt.

Ganske givet vil dette medføre at du er nødt til at betale endnu et stiftelsesgebyr – men det vil ofte tjene sig ind, i form af lavere gebyrer på de månedlige betalinger. Samtidig er det en oplagt mulighed for at få lavet et lån med en længere løbetid, hvis du har brug for et højere rådighedsbeløb pr. måned. Her er det vigtigt at du ikke bare vælger det første og det bedste lån, men i stedet sørger for at sammenligne de forskellige vilkår. Det nytter jo ikke noget at optage et samlelån der viser sig at blive dyrere i sidste ende. Ved brug af en beregner kan du blot indtaste hvor meget du skal låne, hvorefter du får en udførlig oversigt over de forskellige lån.