Spar penge og få refinansieret dine lån
Det kan mange gange være tiden værd at bruge et par timer, på at se om du kan få refinansieret dine lån. Lånemarkedet er meget konkurrencepræget, og for dig som kunde betyder det, at du ofte kan komme til at spare mange penge på dine renter ved at få en refinansiering efter noget tid.
Du kan opnå besparelser på både sikrede og usikrede lån, og i denne artikel kommer du til at blive meget klogere på hvad forskellen er på dem, og hvordan du bedst muligt kan få refinansiering.
Hvad er forskellen på sikrede og usikrede lån?
Som udgangspunkt er det muligt at refinansiere både sikrede og usikrede lån. Et sikret lån er et lån der udbetales med krav om, at der bliver stillet sikkerhed. Dette er typisk ved køb af bolig, bil, båd eller ekstremt dyre forbrugsvarer såsom designermøbler mm.
I alle andre tilfælde vil der være tale om forbrugslån, hvor der ikke er bundet op på nogle former for sikkerheder. Lån uden sikkerhed er typisk dyrere i både oprettelser og i løbende omkostninger, for at opveje for den øgede risiko långiveren løber.
Dette, sammenholdt med den større mængde af långivere på markedet, har gjort det til et særdeles konkurrencepræget segment, hvilket betyder at der kan være forskelle på priserne – og dermed store besparelser at hente.
Hvorfor refinansieres usikrede lån?
Det er ikke kun ved enkeltstående lån det kan være en god idé at få refinansieret dem. Nogle gange optager man mindre lån hen ad vejen – det kan have været til ferien, tandlægeregningen eller noget helt tredje. Afhængig af hvordan éns lån er skruet sammen, kan man også her komme til at spare penge ved at lægge dem sammen.
Hos Santander Consumer Bank kan man for eksempel låne 75.000,- der betales over 144 måneder. Et sådant lån kan medføre nogle månedlige priser som vist herunder;
Månedlig pris | I alt efter 144 måneder | |
Kontogebyr | 25,- | 3.600 |
Administrationsgebyr | 35,- | 5.040 |
I alt | 60,- | 8.640 |
Hvis man har 3 af disse lån, kommer man altså til at betale 25.920,- i gebyrer. Men får man refinansieret lånene kan man komme ned på 1/3 – eller i nogle tilfælde endnu længere ned.
Mange får også refinansieret usikrede lån fordi de har fået bedre kreditværdighed igennem tiden, og derfor kan få nogle bedre lån med lavere renter. Det kan naturligvis også være man har fået et ekstra behov for at skulle låne flere penge, og hvis man alligevel skal låne penge, kan man ofte lige så godt få refinansieret så meget som muligt i et samlelån.
Sådan refinansieres usikrede lån i 2019
Der er mange måder at få refinansieret sine lån på. Man kan selv stå for det, og selv sørge for at få indhentet tilbud og sammenlignet priserne, man kan bruge online låneberegnere, eller man kan få samlelån direkte hos långiveren. Der kan være forskellige fordele og ulemper ved alle 3.
Uanset hvad du vælger, så er det ofte en god idé at tage din bankrådgiver med til råds. Måske kan din bank matche tilbuddet, så du på denne måde er sikker på at få den korrekte rådgivning – og den korrekte pris. Selv hvis banken ikke vil matche lånebetingelserne eller renterne, kan de ofte supplere op med andre interessante fordele – og skulle der ikke være noget som helst at hente, så får du i det mindste din bankrådgiver til at se på tingene. Dette kan ofte spare dig for en del penge, idet de lynhurtigt kan spotte ting der er svært for dig selv at se på en kontrakt.
Gør-Det-Selv metoden
Når du selv står for refinansieringen kan du i mange tilfælde spare et par ekstra gebyrer hist og her. Udfordringen er, at mange ikke er helt så stærke i at gennemskue de forskellige långiveres produkter, som de måske gerne vil tro. I dette tilfælde kan man nogle gange ende med et stå med et dyrere lån end man havde før – så sørg for at nærlæse betingelserne grundigt. Dette er umiddelbart den mest avancerede løsning, og også den du skal forvente at bruge mest tid på. Ofte kan det kun betale sig hvis du er rigtig skarp til at nærlæse kontrakter og betingelser, og gerne bruger et par timer på at gennemgå de forskellige lånudbydere – vel at mærke ned til mindste detalje.
Selvom du måske ikke vil stå for det hele selv, og er mere tryg ved en af de andre muligheder, er det dog altid en god idé at undersøge i hvert fald et par lån selv. På denne måde er du bedre klædt på når du skal sammenligne priser, eller sidde i møde med bankrådgiveren.
Online Låneberegnere
Online låneberegnere giver dig et klart overblik over udgifterne ved de forskellige lån. Ved mange af dem kan du indtaste, hvor mange penge du skal låne i alt, og herefter præsenteres du for de forskellige muligheder, og kan vælge den billigste. Du gør stadig selv størstedelen af arbejdet, og skal selv stå for at betale dine gamle lånudbydere ud. Vær opmærksom på, at du hos nogle lånudbydere skal anmode om at få opgjort lånet, selv hvis du laver en fuld indbetaling af restancen.
Hvor de fleste lånudbydere kun udlåner penge i fastlagte intervaller, tilbyder nogle dog at man ved et samlelån kan dække lånene 100% – og ikke andet. Det vil sige, at du for at dække en gæld på 64.000 ikke er nødt til at låne 75.000 eller 100.000, men egentlig blot kan nøjes med lige præcis det beløb gælden er på.
Samlelån
Ved nogle samlelån kan du få långiveren til at indfri dine gamle lån. På denne måde slipper du for at gå i dialog med dem, og du sikrer dig at det hele bliver gjort ordentligt, og at dine lån bliver indfriet korrekt.
Det kan dog være en ulempe at vælge denne type lån, da du af gode grunde er begrænset til de udbydere der tilbyder samlelån. Nogle gange betyder det ikke det store, men du kan risikere at betale mere for samlelånet end det du selv kan finde ved at bruge et par timer på det. Dette er dog klart den letteste løsning.